Pleje og vedligeholdelse

Tag "neglefilen" med dig når du læser ;o)

 

Lidt fakta om negle:

Vores negle på hænderne vokser cirka 0,1 mm i døgnet, hvor negle på tæerne
kun vokser med ca 1/3 af den hastighed.

Dine egne negle som man kan "se" består af døde celler.
Negle får al næring fra blodet man kan ikke tilføre neglen noget,
og negle behøver ikke hvile, da det er dødt materiale.

Neglen får ilt fra blodet i vokseperioden, inden vi kan se den,
ligesom andre celler i kroppen

Man kan med fordel smøre neglebånd med olie for at holde dem pæne
og for at undgå at de bliver tørre og sprækker - ligesom olien bevarer neglenes flexibilitet.

 

Dine Kunstige negle skal plejes løbende - hvis du følger disse råd holder de sig smukke - længe...

1. Det kan tage op til ét døgn før dine nye negle er hærdet rigtigt. Pas derfor på med stød og slag.

2. Brug negleolie, som gør neglene fexible og nedsætter hærdningstiden. Olien smøres ind i
neglebåndene fire gange om dagen de først dage og herefter to gange om dagen.

3. Brug neglebørste når du skal rense snavs væk under neglene - brug ikke spidse eller
hårde genstande.

4. Brug handsker når du vasker op, gør rent el.lign. Hvis du tit har hænderne i vand,
 brug da negleolie flere gange om dagen.

5. Spørg hos din negleklinik hvilken lakfjerner - uden acetone, du kan bruge når du
skal have fjernet lakken. Giv derefter negle og neglebånd godt med negleolie - og polér neglene
med en polere-fil.

6. Hvis du ofte knækker dine kunstige negle, er det som regel fordi de er for lange.

ET PAR HUSKEREGLER

1. Husk altid at bruge din olie mindst to gange dagligt.
2. Dine negle er ikke et værktøj.
3. Flå aldrig en negl af, heller ikke hvis den sidder løs.
4. Undgå at file ovenpå neglen, da det vil gøre den tyndere.
5. Lim aldrig på dine negle, før du har talt med din negletekniker.
6. Klip aldrig i neglene.
7. Lad der aldrig gå mere end 3-4 uger før du får et eftersyn
hos din negletekniker.